Elevrådet bliver valgt hver år i begyndelsen af skoleåret. Der vælges to repræsentanter fra hver klasse fra 4. klasse til og med 9. klasse. I alt 24 elever. Hvert år vælges elevrådsformand og næstformand. Næstformanden er altid en 8. klasses elev, som kan fortsætte som formand skoleåret efter. På den måde sikres kendskab til elevrådets arbejde
Der er en arbejdsrepræsentant med i elevrådet, hvis opgave er at indkalde til møder, være bindeled, sammen med formand, til skolens ledelse og igangsætte demokratiske dialoger og beslutninger i elevrådet.
Elevrådet mødes fast en gang om måneden. Som udgangspunkt er 4.-6. klasse med hver anden gang.
Elevrådet arbejder på at sikre skolens elever en god hverdag. Dette gør de bl.a. ved arrangere indslag og lave overraskelser til glæde for skolens elever. Elevrådet snakker om de ting, klasserne gerne vil have drøftet i elevrådet og elevrådet går derefter videre med det relevante til skolens ledelse for at drøfte og evt. gennemføre ændringer. Elevrådet bliver, af ledelse og bestyrelse, inddraget i beslutninger, som har indflydelse på deres hverdag. Det kan evt. være som repræsentanter i byggeudvalg eller i evalueringsprocesser af tiltag på skolen. Elevrådet får desuden hvert år en sum penge, som de må bruge på noget, der er til glæde for skolens elever. De er de seneste år brugt på hoppepude, net rundt om multibanen.