Æbleskrogets Værdier
I SFO har vi haft en længere proces, hvor vi sammen har analyseret historier fra vores praksis. Formålet var at finde frem til de værdier, vi vægter højst. Vi har mange værdier i spil hver dag. Dog har vi valgt et særligt fokus på nedenstående fem værdier. Valget af disse betyder ikke, at vi ikke vægter andre og flere end dem, men et fokus på udvalgte værdier skærper vores opmærksomhed på vores pædagogiske praksis. Med dette ønsker vi at sikre at der er sammenhæng mellem dét, vi siger, vi gør og dét vi gør. Vi ønsker nemlig at være autentiske voksne!
Værdierne er:
- Tillid
- Tid
- Udfordring
- Samarbejde
- Imødekommenhed
