
Trivsel på DKF
Trivsel
Trivsel er en vigtig forudsætning for at lære. For at understøtte arbejdet med elevernes trivsel på skolen har vi et trivselskoncept på alle tre trin. I indskolingen benytter vi Zippys venner, på mellemtrinnet MiLife og i udskolingen MOT. Desuden anvender vi et trivselsmålingssystem en gang årligt i alle klasser. Det giver os et godt indblik i elevernes oplevelse af deres trivsel og mulighed for at udarbejde et sociogram over klassens relationer.
Den røde tråd i de tre koncepter er at eleverne lærer om sig selv som individ, deres styrker, svagheder, tanker og følelser. De lærer også sig selv at kende i relation til andre. Hvordan etableres og vedligeholdes venskaber, hvordan kommunikerer man og hvordan kan man løse konflikter.
Der er ca. sat en time af ugentligt til at arbejde med trivsel. Teamet bestående af klasselæreren, matematiklærer og klassepædagogen i de yngste klasser er centrale voksne i denne opgave. Der er 12 lektioner om ugen i 0.-5.klasse hvor der er to voksne til stede og det er ofte i disse lektioner der arbejdes med trivsel.
I udskolingen hvor vi er MOT certificeret skole er trivselsarbejdet tilrettelagt som 12 MOT dage i løbet af 7.-9. klasse. Her er det en MOT coach fra udskolingen der gennemfører denne undervisning med klasserne.
Alle skoler skal udarbejde en trivselspolitik. Du kan læse vores her.